Vi får mange spørgsmål fra andelsboligforeninger, som ønsker at omdanne andelsboligerne til ejerboliger, det vil sige enten til ejerlejligheder eller til enfamilieshuse.
Årsagen til ønsket om omdannelse er først og fremmest at komme fri af andelsboliglovens regler om maksimalpriser for salgsprisen.
Det er muligt at omdanne andelsboliger til ejerboliger for andelsboligforeninger, bygningerne er opført som en rækkehuslignende bebyggelse.
Omdannelse af andelsboliger til ejerlejligheder kan ikke lade sig gøre. Først og fremmest må ejendommen i henhold til ejerlejlighedsloven ikke være opført før 1966. Allerede af denne grund er det ikke muligt at omdanne rigtig mange andelsboliger til ejerlejligheder.
Ejerlejlighedsloven bestemmer imidlertid også direkte, at ejendomme ejet af andelsboliger ikke kan opdeles i ejerlejligheder, dog med undtagelse af de nye regler, som giver mulighed for at opdele en andelsboligforenings ubenyttede loft til ejerlejligheder.
Da andelsboligforeningen som juridisk person ikke selv kan opdele hovedejendommen i ejerlejligheder, har man diskuteret om andelsboligforeningen kan sælge hovedejendommen til et selskab, som derefter kan forestå opdelingen af ejerlejlighederne. Det kan ikke udelukkes, at man på denne måde kan gennemføre en omdannelse af andelsboliger til ejerlejligheder, men det selskab, som der overdrages til, må ikke være ejet af andesboligforeningens medlemmmer. Fremgangsmåden indebærer derfor grundige undersøgelser, også af skattemæssig karakter.
For de andelsboliger, som er opført efter 1966, og som er rækkehuslignende, og hvor grunden kan udstykkes i selvstændige matrikelnumre, er det som nævnt ovenfor, muligt nedlægge andelsboligforeningen og i den forbindelse overdrage de enkelte andelsboliger som enfamilieshuse til de enkelte andelshavere.
Et sådant skridt kræver mange forundersøgelser, budgetter og sammenlignede beregninger, så hver andelshaver kan se de økonomiske konsekvenser ved at andelsboligen bliver til et etfamilieshus.
Vi har erfaring med omdanne andelsboliger til ejerboliger. Ring og aftal møde for at drøfte de første indledende overvejelser og undersøgelser.