Ejendomsvurdering - ny regler for den offentlige ejendomsvurdering og nye vurderingsdatoer

Nye vurderingsterminer for ejendomsvurderingerne - færre vurderinger– godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand – gunstige overgangsbestemmelser for borgere, som har opført nyt hus/købt ny ejerlejlighed i 2002

I 2002 vedtog Folketinget et sæt lovregler, som grundigt ændrer vurderingsmyndighedernes struktur og den måde ejendomsvurderinger fremover skal gennemføres på.

Ændringerne betyder først og fremmest

at den måde vurderingsmyndighederne er organiseret    på   forenkles
at der sker ændringer i måden at vurdere på
at borgere, som klager over ejendomsvurderingen kan få mere
godtgørelse til at dække omkostninger til sagkyndig bistand.
særlige økonomiske fordele (fritagelse for betaling af
ejendomsværdiskat) for borgere, som har opført nyt hus eller købt
ejerlejlighed i nyopført ejendom i 2002

Vurderingsrådene er afskaffede – Told og Skatteregionerne nu 1. instans
Landets 224 vurderingsråd og 27 skyldråd er blevet nedlagt.

I stedet er arbejdet og ansvaret for ejendomsvurderingerne i 1. instans overtaget af Told og Skatteregionerne. Der er dermed  ikke længere nogen adskillelse mellem den myndighed, som har ansvaret for vurderingerne og den myndighed, der skal gennemføre vurderingen.

Vurderingsankenævn i 2. instans
Klager over vurderingen skal i 1. instans indbringes for den lokale Told- og Skatteregion, hvor ejendommen er beliggende.

Opnås der ikke enighed mellem borgeren og Told- og Skatteregionen om ændring eller fastholdelse af ejendomsvurderingen, skal Told- og Skatteregionen på egen foranledning indbringe klagen for vurderingsankenævnet.

Det er klart en fordel for borgeren, at Told- og Skatteregionen af sig selv skal anke klager over ejendomsvurderingen til vurderingsankenævnet, såfremt der i 1. instansen ikke kan opnås enighed om den påklagede ejendomsvurdering.

Borgeren skal derfor længere tænke på besværet med selve det, at indbringe klagen for ankeinstansen, hvis enighed ikke kan opnås i 1. instansen, ligesom borgeren ikke længere skal tænke på at overholde ankefrister.

Landskatteretten som 3. instans
Landsskatteretten er som hidtil 3. instans til at afgøre uenigheder om ejendomsvurderingen.

Går vurderingsankenævnet afgørelse borgeren i mod, skal borgeren selv indbringe sagen for Landsskatteretten. I det tilfælde vil det være en god ide at få sagkyndig bistand, for eksempel af en advokat, til behandling af sagen for Landskatteretten.

Går også Landskatterettens afgørelse borgeren i mod, har borgeren den sidste mulighed at indbringe sagen for de almindelige domstole, hvor også sagkyndig bistand tilrådes.

Færre vurderinger
Lovændringerne betyder færre vurderingen, idet de almindelige ejendomsvurderinger femover gennemføres hvert andet år.
 
Ejerboliger skal vurderes i ulige år. Andre ejendomme, såsom erhvervsejendomme og udlejningsejendomme skal vurderes i lige år.

Nye vurderingsterminer
Vurderingsterminen ændres fra den 1. januar til den 1. oktober.

Efter de ny regler skal der således gennemføres en almindelig ejendomsvurdering af  ejerboliger, første gang pr. 1. oktober 2003.

Årsreguleringer
Pr. den 1. oktober i året efter det år, hvor den almindelig ejendomsvurdering er gennemført,  foretages en ren maskinel regulering af ansættelse af ejendomsværdien, som tager hensyn til prisudviklingen for ejerboliger i det lokale område.

Her gælder den regel, at reguleringsfaktoren skal være delelig med satsen 5 %.

Det betyder, at kun prisstigninger/prisfald på intervaller deleligt i hop på  5%,  får lov at slå igennem på vurderingsresultatet.

Omvurderinger
Egentlige omvurderinger kan også finde sted året efter, at den almindelig vurdering har fundet sted.

Omvurderinger kommer blandt andet på tale, når ejendommens arealer er blevet ændret ved udstykning, ejendommen er blevet ændret ved om- eller tilbygning, nyt hus er bygget på en grund, eller anvendelse af ejendommen er ændret.

Ved omvurderinger er vurderingsterminen også den 1. oktober i året.

Årsagen til at omvurdering skal finde sted, skal være sket inden den 1. oktober.

Er der eksempel vis tale om et nybygget hus eller en ombygning, skal huset/ombygningen være færdiggjort og klar til at blive taget i brug inden den 1. oktober i omvurderingsåret.

Er huset/ombygningen først færdig efter den 1. oktober medtages ændringen af ejendommen først ved den almindelige vurdering året efter.

Generelle overgangsregler
I loven hedder det, at ansættelserne ved den almindelig ejendomsvurdering og ved omvurderinger lægges til grund for skatteberegninger fra og med det indkomstår, der tager sin begyndelse i det 2. kalenderår, der følger efter det år, i hvilket vurderingen er foretaget.

Det betyder, at resultatet af den almindelige vurdering af ejerboliger pr. 1. oktober 2003 først lægges til grund for skatteberegninger i skatteåret 2005.

I mellemtiden sker der en maskinel fremskrivning af grundværdien pr. 1. januar 2003 under hensyntagen til prisudviklingen, og vurderingsresultatet heraf lægges til grund for opkrævningerne af de kommunale og amtskommunale ejendomsskatter i 2004.

Gunstige økonomiske overgangsregler for opkrævningstidspunktet for ejendomsværdiskatten
I bekendtgørelsen om ejendomsværdiskat ( lbk. nr. 764 af 11.09.2002), hedder det i § 4 a stk. 2, at hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget (klar til anvendelse som bolig ) ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før indkomståret, betales ikke ejendomsværdiskat i indkomståret.

Det betyder, at har huset/ejerlejlighedsejendommen været færdigbygget i marts 2003 skal man ikke betale ejendomsværdiskat for indkomståret 2003, men først for indkomståret 2004.

Den borger, som har bygget hus eller købt ejerlejlighed i en nyopført ejendom, som var færdigbygget efter den 1. januar 2002, for eksempel i marts 2002,  er så heldig, at borgeren ikke skal betale ejendomsværdiskat,  hverken i 2002 eller i 2003, jf. herved de officielle noter til ejendomsværdiskatteloven ( note 4 til § 4a stk. 2), hvor det hedder:

”Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002, jf. vurderingslovens § 33 stk. 1, betales ikke ejendomsværdiskat i indkomståret 2003.”

Ejendommen med det nye hus/ejerlejligheden i den nyopførte ejerlejlighedsejendom, bliver nemlig først vurderet ved den første nye almindelige ejendomsvurdering pr.  den 1. oktober 2003, og med virkning for opkrævning af ejendomsværdiskatten i først fra indkomståret 2004.

Omkostningsgodtgørelse i klagesager om ejendommens vurdering
Hidtil har man som borger haft mulighed for at få 50%’s dækning af udgifter til sagkyndig bistand -  for eksempel til advokat - til klagesagens behandling i Landsskatteretten eller for domstolene.

De nye regler giver nu mulighed for 100 %’s dækning til sagkyndig bistand for sagen behandling for Landsskatteretten og domstolene, såfremt borgeren får fuldstændig eller  i overvejende grad medhold i klagen.

Hvornår skal man klage?
Som hidtil skal man sikre sig, at der ikke i vurderingen er tekniske fejl, for eksempel, at arealer, der vedrører kælder og garage ikke i vurderingen er medtaget som dyre boligarealer. Er der fejl, skal man naturligvis klage.

For fremtiden bliver færre ejendomme udtaget i grundlaget for ejendomsvurderingsansættelserne, og ansættelser får allerede af denne grund karakter af maskinelle ansættelser uden hensyn til konkrete negative omstændigheder ved ejendomme, såsom dårlig vedligeholdelsesstand, eller negativ  prisudviklingen siden den sidste ejendomsvurdering.

Er de negative omstændigheder ved ejendommen ikke slået i gennem på vurderingsresultatet, skal man klage.

Boligejere skal huske på, at ejendomsvurderingsresultatet, er det resultat, der lægges til grund, når de kommunale og amtskommunale ejendomsskatter skal beregnes, ligesom ejendomsvurderingsresultatet lægges til grund for beregningen af den dyre ejendomsværdiskat.

Der kan derfor være mange penge at spare ved at indgive en godt begrundet klage.

Klagefristen er den 1. juli i året efter vurderingsåret.

Hvor finder man de nye regler?
De almindelige regler for vurderingen, reglerne for grundværdien og ejendomsværdien finder man i ejendomsvurderingsloven.

De nye regler om vurderingsmyndighederne og vurderingsankenævnene finder man ikke længere i vurderingsloven, men i skattestyrelsesloven, hvor også reglerne om offentliggørelse af ejendomsvurderingerne af de almindelige vurderinger på Internettet findes.

De skattemæssige konsekvenser af vurderingsresultatet finder man i ejendomsværdiskatteloven og i lov om kommunale ejendomsskatter.

 Vil du læse lovene, se følgende link:

Ejendomsvurderingloven

Skattestyrelsesloven

Ejendomsværdiskatteloven