boligadvokater.dk
Forsiden | Site Map | Print siden |
 

Digital tinglysning

Rettigheder, der skal tinglyses.

Med tinglysningslovens ord er det bestemt at

  • rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.
  • den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en utinglyst ret, skal selv være tinglyst og erhververen ifølge aftalen være i god tro.

Det betyder at enhver, der køber en fast ejendom, hvad enten det er et hus, en ejerlejlighed eller et sommerhus skal have tinglyst ejendomsretten for at sikre sig mod, at ejendomsretten er beskyttet.

På samme måde skal den, der har fået en panteret eller brugsret eller andre rettigheder over ejendommen, sørge for at få retten tinglyst, og her gælder princippet, først i tid, først i ret.

Tingbogen

Alle ejendomme i Danmark, dog ikke andelsboliger, er tinglyste og har deres eget tinglysningsblad. Gennem en tingbogsattest kan man læse

  • Hvem der ejer ejendommen
  • Hvad der er af tinglyste pantebreve og andre gældshæftelser
  • Om der er rådighedsbegrænsninger i ejendomsretten i form af tinglyste servitutter
  • Oplysninger om ejendommens areal

Digital tinglysning

I gamle dage skete tinglysningen ved oplæsning af nystiftede rettigheder på landsbyens tingsted. Aftalen blev læst til tinge eller tinglæst, som det hed. Det var en praktisk måde at gøre det på, og det gav mulighed for, at nogen blandt de fremmødte på stedet kunne protestere.

Tinglæsningen blev i 1926 afløst af papir tinglysning af skøder, pantebreve mv., hvor rettigheder blev skrevet ind i underretternes tingbøger.

Siden september 2009 er papirtinglysningen afløst af den elektroniske eller digitale tinglysning gennem tinglysningssystemets hjemmeside


Nem-id til brug for tinglysningen
 
Den elektroniske tinglysning forudsætter, at alle ejere af fast ejendom har en digital signatur.
 
Har man ikke en nem-id kan man bestille en digital signatur på
 
For dem som ikke kan eller ikke ønsker at få en digital signatur, kan tinglysning ske ved hjælp af en papir tinglysningsfuldmagt.

Tinglysningsservice
 
Tinglysningssystemet er lagt an på, at borgere som ejer fast ejendom, selv kan tinglyse. Skal man tinglyse et skøde, skal man gennem 23 sider billedfelter, hvor man side for side skal afgive en række oplysninger og erklæringer, og eventuelt også oploade nødvendige papirbilag.

Siden den elektroniske tinglysning gik i gang i september 2009, er tinglysningsretten kommet op på 22 vejledninger om, hvordan man tinglyser i forskellige situationer.

Går det galt med tinglysningen, er der i alle tilfælde tale om store værdier, som forsinkes eller ikke kommer på plads, således at lån kan hjemtages og lån kan aflyses, og det kan komme til at koste langt mere, end hvis man vælger at lade en advokat med speciale i digitale tinglysninger, stå for tinglysningen.

Se om vores honorar for bistand til digitale tinglysning under prisliste